Hvilling

Kendetegnet for Hvillingen er overbid, ret lange spidse tænder. Øjets diameter er lidt mindre end snudelænden. De unge hvillinger har en lille skægtråd, mens de voksne ingen har. Sidelinien er mørk, ved basis af brystfinnen er der en sort plet.

De bliver sjældent o til 70cm. De lever i op til 200meters dybde, men helst på lavere vand, nær kysten.

Hvillingen gyder i det tidlige forår i den vestlige Nordsø.

Kuller

Kulleren er en torskefisk og har derfor også et lille skæg på hagen. Øjediameteret er længere end snudelængden. Sidelinien er mørk også har den en plet over den ene finne. Den bliver maks 100cm lang og lever i 10-200meters dybde.

Gydningen foregår typisk i marts - juni ved høj saltholdighed.

Kulmule

Kulmulens særlige kendetegn er at den er sort i munden, derfra navnet kulmule. Kulmulen er også en del af torskefamilien. Den kendes også ved dens lange krop med 2 rygfinner og 1 gatfinne, samt den store mund med spidse tænder.

Den ses i alle verdenshave og oftest i 50-400meters dybde.

Lyssej

Lyssej også kaldet Lubbe er endnu en fisk i torskefamilien. Dens kendetegn er dens kraftige underbid, hagen som ingen skægtråd har også sidelinjen som er mørk og slår en bue over brystfinnen.

Den bliver sjældent over 75cm, dog i enkelte tilfælde op til 130cm.

Lyssejen lever nær bunden fra kysten og op til 200meters dybde.

Den har sommetider tendens til at leve nær olieplatforme, vrag eller på klippegrund.

Lyssejen gyder om foråret øst og syd fra de britiske øer.

Kødet er kendt for at være tørt, men meget velsmagende.

Mørksej

Mørksejen, også kaldet gråsej, kendetegnes ved dens underbid og hagen uden en skægtråd. Sidelinjen er lys og næsten lige uden bugt over brystfinnen.

Den bliver sjældent over 1,3 m og kan leve i op til 25-30 år.

Sejen er en stime og vandrefisk og lever derfor i de øvre vandlag, men kan også findes ned til 200 meters dybde.

Den gyder i februar – april afhængigt af området.

 

Torsk

Torsken kendes ved dens overbid og den kraftige skægtråd på hagen.

Sidelinjen er lys også har den en mindre øjediameter end snudelængden. 

Torskens farve kan variere alt efter området. Den kan gå fra at være rødlig til at være grønlig. Størrelsen kan variere i alt fra 110-150cm.

Torsken lever ligesom silden i stammer med andre arter.

Torsken gyder fra jan-april afhængig af vandets temperatur.

 

Lange

En lange kendetegnes som regel på dens lange skægtråd, som er længere end øjets diameter derudover har den en sort plet bagerst på den forreste rygfinne. Haleroden er tyk og den virker derfor som en meget bred fisk ned til halefinnen.

Den bliver op til 2meter lang og en kampvægt på 25kg.

Langen lever på en hård bund og kan træffes på op til 1000cm dybde.

Den gyder i marts-juli, tidligst i middelhavet.