GYLDENSTEGT MØRKSEJ PÅ PERLESPELTSALAT, SALSA OG BASILIKUMSPESTO

INGREDIENSER

800 g mørksejfilet
300 g perlespelt
1 stk. Rød peberfrugt
1 stk. Gul peberfrugt
1 glas basilikumspesto
1 bundt blegselleri
salt of peber

FREMGANGSMÅDE

Perlespelten sættes over i en gryde med vand, der lige dækker, og koges i ca. 18 minutter. Peberfrugterne skæres i små tern og vendes sammen med den kogte perlespelt. Der smages til med lidt basilikumspesto samt lidt salt og peber.

Af blegsellerien skrælles der tynde strimler med en tyndskræller, der lægges i koldt vand. De krøller sjovt sammen og er utrolige dekorative på en tallerken.

Mørksejen skæres i portionsstykker og steges gyldne og saftige på en varm pande i neutral olie. Husk at smage til med salt og peber.